Individuel terapi

Individuel terapi giver udviklingsmuligheder  og kan beskrives som et slags drivhus, hvor en sårbar vækst får særlig pleje i et særligt gunstigt klima. Det terapeutiske rum er et sted uden kritik og fordømmelse, men med opbakning og udfordring.

I det terapeutiske rum kan dine initiativer og ønsker komme frem. Det er et rum hvor de sårede steder kan få plads til at heles og nye sider afprøves og udfoldes.

En terapeutisk proces bringer også skyggesider frem. De mørke sider er den del af din personlighed som kan være svær at forstå og ikke til at holde ud. I processen viser der sig ofte at værdifuldt potentiale gemt i skyggesiden og målet er, at du kan komme til at acceptere dig selv som et helt menneske - med både lys og skygge.

Terapien vil udfordre din vanetænkning og fastlåste mønstre. Du vil opdage andre muligheder, finde andre ressourcer og du vil bliver støttet i at tage konstruktive og personlige valg.

(se også under praktiske oplysninger i menuen)