Adoptivforældre

Jeg arbejder ikke længer med adoptivfamilier -  men gerne individuelt med voksne 

Jeg henviser gerne videre - nedenstående er til olysning.

 

Når man som forældre åbner sit hjerte for et lille barn, vil ens egen sårbarhed blive tydelig. det er ikke muligt at undgå - og det tjener det fantastiske formål, at vi tuner ind på barnets lille sjæl og særlige psyke - det vil alle følsomme forældre mærke.

Det særlige for adoptivforældre er, at vi åbner os for et barn som ofte er blevet såret på sin sjæl og vi bliver en del af barnets sorg og vrede - og møder måske en mur af beskyttelse som barnet har, for ikke at blive såret igen.

I samlivet med barnet kan de erfaringer og følelser, som vi har med fra vores eget liv, f.eks. mobning, forladthed, og ikke-accept, blive levende igen. Når det sker, vil vores egne forsvarsmekanismer også gå i gang og resultatet kan blive, at samlivet med barnet bliver en kamp om at beskytte sine følelser.

Barnet kan opleves som en modstander, en bevidst angriber eller ikke til at nå. Det er rigtig ulykkeligt, når det sker i en familie. Adoptivforældres overskud til at rumme barnet kan blive så belastet, og det ubevidste samspil kan blive så destruktivt, at det slider hårdt på alle.

Adoptivbørn som reagerer anderledes eller følelsesmæssigt respondere anderledes end forventet, vil altid skabe en stresstilstand
hos forældrene.

Symptomer hos adoptivforældre kan være opgivelse, stress, fornægtelse, aggression, overkontrol, hyberenergi, udmattelse og fysiske symptomer

(læs under parterapiindividuel terapi og børn i terapi)